For mange voksne, måske for nybagte forældre især, er det vel nærmest det største ønske bare at komme i seng og sove. Men sådan forholder det sig ikke helt for de små. De er enormt nysgerrige på verden – heldigvis – og vil helst være længe oppe sammen med mor og far. Dog er søvn super vigtigt ikke kun for ungerne, men for alle. Førstnævnte skal bare helst sove lidt mere end de voksne. Søvn er nemlig særlig vigtigt for deres humør, koncentrations- og indlæringsevne. Det er derfor en god ide at gøre sengen mere attraktiv for de små. Måske med noget nyt, sejt sengetøj?
Inspirér dit barn til at omfavne drømmeland
Der er ikke noget mere hverdagsdeprimerende end at kæmpe en daglig kamp, for at få ungerne lokket i seng. Det kan hurtigt føre ligegyldige diskussioner med sig, så mor og far ofte får testet deres tålmodighed. Men! Der findes en løsning. Endda en rigtigt god en af slagsen. Sådan en, der faktisk ikke kræver særligt meget af hverken forældre eller børn.
Inspirer dit barn til at omfavne drømmeland.
Først og fremmest opnås dette ved grundlæggende at gøre sengetiden mere spændende. Én metode hertil kunne være en specialdesignet seng. For eksempel en racerbil, et slot, en køjeseng – en af dem med rutsjebane eller indbygget skrivebord! Men, det er dog ganske naturligt, hvis budgettet ikke lige strækker sig dertil, eller hvis barnet allerede har en udmærket seng. En anden og mere lige til metode er derfor at anskaffe sengetøj til børn med motiver, som de kender og elsker!
Harry Potter, Gurli Gris eller Fortnite?
Du kan med fordel tage dine børn i hånden og høre hvilke sæt, de bedst kan lide. Der findes nemlig et hav af varianter med lige så mange motiver, hvis ikke flere, som børn i dag beundrer og holder af. Elsker din datter for eksempel Gurli Gris – eller måske Pokémon? Og din søn Harry Potter eller Fortnite? Måske omvendt? Der er rigeligt af muligheder for, at I kan gå på en spændende opdagelse under forskellige designs med de gældende motiver og de små vil slet ikke kunne få armene ned af begejstring!
Ja, det er utroligt, hvad så få ændringer kan gøre
Det bliver stensikkert nemmere at lokke ungerne ind under dynen, hvis sengen både er hyggelig og sej på samme tid. Det kan derfor være en ide at supplere sengetøjet med endnu flere hyggelige elementer. Det kunne for eksempel være lyskæder, selvlysende stjerner, bamser, puder og en fin nattelampe. Det skaber tryghed og personlighed i børneværelset, så risikoen for at de små bliver utrygge eller bare ikke gider at være der minimeres. Med en inspirerende seng – og måske en ny godnat historie eller to – kan det være, det lykkes at få børnene i seng uden utilfredse miner. Det er utroligt, hvad lidt nyt sengetøj og dekorering omkring sengen kan gøre. Lad det komme an på en prøve, og forandringen vil hurtigt kunne mærkes. Pludselig virker drømmeland også temmelig spændende!